Delacour Dania får positiv indstilling fra Generaladvokaten
20-08-2009DELACOUR DANIAs Team Transport & Trade får medhold hos Generaladvokaten i en momssag hos EF-domstolen.
Den konkrete sag drejer sig om, hvorvidt en dansk stamcellebanks ydelser vedrørende udtagning, transport, analyse og opbevaring af stamceller er momsfritaget.
Afgørende herfor er blandt andet, hvorvidt ydelserne er ydet i tilknytning til hospitalsbehandling.
Sagen er blevet forhandlet for EF-domstolen.
Generaladvokaten har på den baggrund erklæret sig enig med advokatfirmaet i, at den danske stamcellebanks ydelser er ydet i nær tilknytning til hospitalsbehandling.
Der skal derfor gives momsfrihed for stamcellebankens ydelser, såfremt banken kan anses for at være en behørigt anerkendt institution.
Generaladvokaten overlader det til de nationale domstole ud fra en række fastsatte kriterier at vurdere dette spørgsmål.
Vælger Domstolen at følge generaladvokatens afgørelse i sagen, vil sagen endeligt blive afgjort i Østre Landsret med en vurdering af, om stamcellebanken netop er en behørigt anerkendt institution eller ej.
Team Transport & Trade rådgiver blandt andet danske og internationale klienter om handelsforhold, herunder told, moms og andre afgiftsmæssige forhold. Samtidig servicerer vi en række af DELACOUR DANIAs transport- og handelsvirksomheder. Vi fører told- og afgiftssager ved landsskatteretten, landsretten og Højesteret samt EF-domstolen.